Så let er det

Vi har samlet alle vejledningerne til vores forskellige varegrupper her nedenfor

Sådan anvendes vores Sukkerpapir til print af eget motiv:

 Sukkerpapiret kan anvendes på næsten alle kageoverflader.

  1. Åbn emballagen med sukkerpapiret og tag kun det antal stykker ud som du skal bruge. Luk omgående emballagen igen, så de resterende stykker ikke tørrer ud eller bliver beskadiget på anden vis. Sørg for at opbevare sukkerpapiret tørt og ikke for varmt ( 15-20 grader)
  2. Placer nu sukkerpapiret i printeren. Sukkerpapiret tages IKKE af den beskyttende folie, men trykkes mens den stadigt ligger på den beskyttende folie. Sukkerpapiret skal vende med sukkersiden opad.
  3. Print det ønskede billede eller motiv på sukkerpapiret og lad det færdige billede tørre i et par minutter.
  4. Træk nu forsigtigt sukkerpapiret med det ønskede billede af den beskyttende folie. Det er ikke nødvendigt at bruge hverken kniv eller paletkniv. Skulle papiret ikke løsne sig let kan man lægge det i fryseren i 10-15 sekunder, derefter kan man som regel trække det problemfrit af.
  5.  Læg herefter sukkerpapiret på din kage. Sørg for at overfladen er så glat og jævn som muligt. 
  6. Er der tale om en tør overflade som f.eks marcipan kan man med fordel pensle både overfladen og sukkerpapirets bagside ganske let
  7. Såfremt det kan undgås bør kagen ikke dækkes til, da kondensering kan ødelægge sukkerbilledet. Dækkes kagen til skal den kunne ånde.
  8. Kagen må godt komme i køleskabet men ikke i fryseren.

 

Sådan anvendes vores Sukkerpapir med fortryk motiv

  1. Tag det valgte sukkerbillede forsigtigt ud af forpakningen og løsn det forsigtigt fra den beskyttende folie.
  2. Læg sukkerbilledet direkte på din kage. Sukkerbilledet er ideelt til flødeskum, glasur, smørcreme, fondant etc. Er der tale om en mere tør overflade som lagkagebund, marcipan eller lignende, pensles kagen let med vand, der hvor sukkerbilledet skal ligge. Herefter pensles der forsigtigt med vand på bagsiden af billedet og det placeres med det samme på det penslede område.
  3. Pynt kagen færdig og lad den stå i ca 20 min. inden at den serveres – så vil sukkerbilledet være smeltet og er blevet ét med kagen.
  4. Så vidt muligt bør kagen ikke dækkes til, da kondensering kan skade billedet. Dækkes kagen til skal den kunne ånde.

 

Opbevaring:

Sukkerpapiret bør opbevares et køligt og tørt sted og må ikke udsættes for direkte sollys.

Holdbarhed:

I uåbnet emballage op til 18 måneder.

Er emballagen åbnet eller brudt bør sukkerbilledet anvendes straks


Sådan anvendes vores Chokoladefolie:

Skal du lave chokoladetoppe til dine kager, anbefaler vi at du bruger vores silikonemåtter.

  1. Chokoladefolien lægges i printeren med chokoladesiden opad.
  2. Husk at trykke spejlvendt på chokoladefolien – da den varme chokolade kommer ovenpå folien.
  3. Læg den færdigtrykte chokoladefolie til tørring. Trykker du flere er det vigtigt at de ligger hver for sig og ikke ovenpå hinanden.
  4. Lad den færdigtrykte chokoladefolie tørre i ca. 1 time.
  5. Når folien er tør lægges den på en jævn overflade – har man f.eks en glasplade er dette ideelt.
  6. Placer silikonemåtten ovenpå folien så det passer med de dertil indrettede fordybninger ( runde eller ovale ).
  7. Hæld langsomt den tempererede smeltede hvide chokolade over fordybningerne og træk det overflødige chokolade af med en paletkniv eller madspartel.
  8. Stil i køleskab og lad det køle i minimum 40 minutter.
  9. Tryk forsigtigt chokolade toppene ud af silikonemåtten og så er de klar til brug.

 

Sørg altid for at trykke i høj trykkvalitet.

Hvis det er for fugtigt kan den printede chokoladefolie have svært ved at tørre og man kan da overveje at bruge en hårtørrer – den bør dog anvendes med forsigtighed.

Er der problemer med at overføre enkelte farver på chokoladen, anbefaler vi at du manuelt ændrer på præferencerne i din printer. Du kan ændre Farve/Intensitet og Kontrast med -20% - dette skulle afhjælpe problemet.

 

Sådan anvendes vores Sukkerpapir de luxe precut

Sukkerpapir med precut kan anvendes på næsten alle kageoverflader.

  1. Åbn emballagen med sukkerpapiret og tag kun det antal stykker ud som du skal bruge. Luk omgående emballagen igen, så de resterende stykker ikke tørrer ud eller bliver beskadiget på anden vis. Sørg for at opbevare sukkerpapiret tørt og ikke for varmt ( 15*-20* )
  2. Placer nu sukkerpapiret i printeren. Sukkerpapiret tages IKKE af den beskyttende folie, men trykkes mens den stadigt ligger på den beskyttende folie. Sukkerpapiret skal vende med sukkersiden opad. 
  3. Indstil printeren til at trykke så det passer med det ønskede format, som man har på sukkerpapiret. 
  4. Print det ønskede billede eller motiv på sukkerpapiret og lad det færdige billede tørre i et par minutter. 
  5. Træk nu forsigtigt sukkerpapiret med det ønskede billede af den beskyttende folie. Det er ikke nødvendigt at bruge hverken kniv eller paletkniv. 
  6. Skulle papiret ikke løsne sig let kan man lægge det i fryseren i 10-15 sekunder, derefter kan man som regel trække det problemfrit af. 
  7. Læg herefter sukkerpapiret på din kage / dine kager. Sørg for at overfladen er så glat og jævn som mulig. Er der tale om en tør overflade som f.eks marcipan kan man med fordel pensle både overfladen og sukkerpapirets bagside ganske let. 
  8. Såfremt det kan undgås bør kagen / kagerne ikke dækkes til, da kondensering kan ødelægge sukkerbilledet. Dækkes kagen / kagerne til skal den / de kunne ånde. 
  9. Kagen / kagerne må godt komme i køleskabet men ikke i fryseren.